|
the Balanced Scorecard bruges til at holde sammen på visioner, missioner og de nære succes-kriterier. Den langsigtede strategi bliver vedkommende for den enkelte medarbejder, hvilket igen fører til en større grad af erkendelse af sammenhængen mellem mål, indsatser og den overordnede strategi. Anvendelse af the Balanced Scorecard giver en tilgangsvinkel, der er vital for eXtreme Mangement. De værdier og normer, der lægges til grund for udviklingen af virksomhedens medarbejdere tydeliggøres og kan kommunikeres på et sagligt grundlag hvorved den bilaterale og tværorganisatoriske information forbedres.
|
|
Metoden lægger op til dialog både horisontalt og vertikalt i organisationen ved at fokusere på de områder, som er udpeget som de strategisk vigtigste - det sker bl.a. ved at følge en række økonomiske og ikke-økonomiske målepunkter for såvel den kortsigtede som den langsigtede udvikling.
the Balanced Scorecard er et redskab til at få hold på de mest betydningsfulde områder i virksomheden - områder, som i sidste ende skaber de nødvendige resultater. Ved at tilstræbe kontinuerlig læring forbedres metoder og processer ift. hvad der er defineret som "best practice". En vigtig ingrediens heri er selvevaluering, hvor virksomheden vurderer sine styrker og svagheder i forhold til det, som er det bedst opnåelige i forhold til egne muligheder, og i forhold til udnyttelsen af potentielle muligheder / præstationer. En hjælp hertil kan være Projekt Benchmarking, der overordnet set drejer sig om virksomhedens evne til at drive projekter. Denne vurdering baseres på en analyse af forskellige forhold indenfor organisationsform, anvendte projektmodeller og -redskaber, uddannelse/erfaring, opgavekompleksitet, forandringsvillighed og / eller træghed, information og kommunikation, motiver, adfærd og motivation. Selvevalueringen giver virksomheden vigtig inspiration til hvilke områder, der har brug for forbedringer og nyskabelse - som et input til virksomhedens øvrige strategiarbejde. |
- læs om hvordan vi anvender the Balanced Scorecard.
Vil du videre? |
For at komme fra det generelle til det specifikke, må du konkretisere det emne eller den problemstilling, som du vil vide mere om. |
|
© 2000 - 2010